Tilbage til fitness efter halvandet år

Fuck, hvor gjorde det ondt.

Maria og jeg er begyndt at aflægge fitnesscenteret besøg igen. Maria har kun haft en mindre pause på et par uger, hvorimod jeg har haft en gigantisk pause. Og uden tvivl den største pause jeg har haft siden jeg begyndte at gå i fitness for 10 år siden.

Jeg tror ikke, at jeg har fået trænet i 14-15 måneder. Hovedsageligt fordi jeg har haft meget lidt overskud det seneste år, men også fordi jeg er flyttet en del.

Men i lørdags brød Maria og jeg lige den dårlige stime. Og jeg kunne selvfølgelig ikke tage den lidt med ro. Niks. Der var fuld fart på, da jeg stod der i centeret. Det var så fedt at være tilbage og bruge sin krop til noget i stedet for blot at være påhæng til en overtænkende hjerne.

Til gengæld var der 0% fart på dagen efter. Jeg var så ufatteligt øm. Og det bliver jo kun værre på 2. dagen. Fååårk, det har været en hård uge. Jeg kunne ikke nå noget der stod over skulderhøjde, det gjorde ondt at vaske hænder fordi man bruger brystmusklerne og skuldrene til at presse hænderne sammen og jeg kunne nærmest ikke strække mine arme ud.

Jeg arbejder ved en computer 99% af min arbejdsdag, så jeg forstenede nærmest i en C-3PO position hver gang jeg satte mig. Ham til venstre. Ik’ ham til højre. Ham ved vi godt allesammen hvem er, ik’.

I går, altså fredag, var vi så en tur i centeret igen. Det tog lige 5 dages ømhed at blive klar igen, selvom jeg havde planlagt at træne igen i mandags (lol i wish).

Jeg er slet ikke øm på samme måde i dag, så jeg håber, jeg kan begynde at træne regelmæssigt igen i løbet af næste uge. Jubii.