Besøg på Medicinsk Museion (stærke billeder)

Den semi-produktive søndag

solnedgang i københavn

Det er virkelig ikke fordi jeg har nået specielt meget i dag, men samtidig så har jeg heller ikke stenet Netflix i 10 timer, så der er da sket lidt.

Jeg har både fået ryddet op, bagt en brownie og boret lidt i de her fordømte gipsvægge, så jeg endelig kunne få hængt sådan noget gevir-halløj op. Jeg tror det hedder en afsats, men jeg aner det ikke. Jagt siger mig faktisk intet og det er en jeg har fået af en barndomsven, haha.

Nå, men med hensyn til den der brownie dér… Jeg vil lige benytte lejligheden til at brokke mig over, at dåserne med kondenseret mælk og karameliseret mælk er 99% ens. Mega irriterende! Gæt om jeg købte den forkeret? I did. Men det gik da nogenlunde. Jeg skulle egentlig have brugt kondenseret mælk, som skulle oven på brownien, men var så kommet til at købe karameliseret mælk…

Derudover har jeg den seneste tid været ramt af en ret solid skriveblokade. Jeg synes, jeg har vildt mange bekymringer i hovedet hele tiden, og føler egentlig slet ikke jeg har noget på hjerte, som kunne være interessant for andre at læse. Men på den anden side, så kunne netop dét måske være rart at komme af med. Jeg skriver jo alligevel, fordi det hjælper mig med, at bearbejde alle de tanker jeg går rundt med.

MEN. For lige at vende tilbage til min fabelagtige brownie. Det er den her opskrift jeg plejer at lave den ud fra. Udseendemæssigt ser den fin nok ud, men den er slet ikke flot nok til at blive foreviget her på bloggen, haha. Men den smager stadig guddommeligt. Du burde virkelig prøve den – den er SÅ nem. Jeg plejer at bage den i 20 minutter, inden jeg hælder den kondenserede mælk på, så det ikke falder så langt ned i selve brownien.

I morgen står den på lidt arbejde, inden jeg skal hjem og søge lidt job, in case der skulle være noget spændende for mig. Jeg ved nemlig ikke helt, om jeg har lyst til at færdiggøre min uddannelse (!). Ja, det lidt en bombe at droppe sådan ud af det blå. I hvert fald for mig. Men jeg savner fandeme at arbejde. Jeg tror det vil hjælpe mig på rette vej her i livet og også give mig noget at stå op til. Dét er lidt noget jeg mangler. Ideelt ville jeg helt vildt gerne have et interessant deltidsarbejde, så jeg stadig har tid til at fotografere en dag eller to om ugen.

Og når jeg nu alligevel har bevæget mig ind på det her fotografi-halløj: jeg hentede en plakat i dag! Det har jeg helt glemt at fortælle. Plakaten er nedenstående billede (bare i 5×7 format), som jeg tog inde i botanisk have i sidste uge. Jeg er i øjeblikket i gang med at åbne op for muligheden for at sælge nogle af mine billeder som print. Bare sådan lidt for sjov egentlig. Jeg tænker det kunne være et sted at starte ifht. at fotografere professionelt – og så kunne det bare være fedt at se mine egne billeder på min væg.

Nu vil jeg smutte i bad inden jeg skal se et afsnit Ozark (<3) før den står på 100% drømning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Besøg på Medicinsk Museion (stærke billeder)