Anmeldelse: ‘Bodyguard’

Okay okay okay. Til dig som mangler en ny Netflix-serie. Se Bodyguard.

Jeg kan lige så godt afsløre, at jeg var vild med den.

Serien består af 6 afsnit som hver varer cirka 45-60 minutter, så man kommer relativt hurtigt igennem den, men jeg krydser fingre for der kommer en ny sæson.

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger, da jeg altid er liiiidt mistroisk omkring actionfilm- og serier. Der er mange af dem, som bruger for mange penge på eksplosioner, hurtige biler og ting der skal skydes i stykker og glemmer at historien skal hænge sammen og dialogen skal være i orden.

Bodyguard er heldigvis ikke én af dem.

Så snart man lige accepterer, at de har en underlig accent og udtaler ma’am som ‘mum’, så er der ikke en finger at sætte. Jeg ser normalt ikke film med undertekster, så jeg troede vitterligt, at han kaldte alle kvinder for mor… Meget forvirrende, haha.

Historien er udfordrende nok til, at man ikke begynder at gætte hvad der sker, men heller ikke så afvigende, at det bliver ulogisk og mærkeligt.

Jeg plejer at føle mig rimelig sikker i, at vide hvordan tingene hænger sammen i film, men jeg blev faktisk overrasket her. Så mega mange point herfra, for at tage røven på mig.

Derudover, så er David Budd ikke den type actionhelt, som man normalt ser. Den type jeg hader. Typen som altid lige har et ekstra kort i ærmet, som redder ham fra at få brændt nallerne. Ew… Jeg synes det er så fladt og kedeligt, når actionhelte er for gode til at slås, skyde og køre hurtigt. Det virker så utroværdigt. David Budd er langt mere menneskelig og dét elsker jeg.

Jeg synes også, at det er ret fedt med en serie, som ikke trækker historien for langt ud. Der er 6 afsnit og hvert afsnit giver mening. Der er ligesom ikke de der fylde-afsnit, som man nogle gange ser i serier med vildt mange afsnit.

Det var egentlig bare som at se én lang film.

Så kæmpe anbefaling herfra, hvis du mangler noget at se på Netflix.